Årets Lederpris 2019/20 tildeles Rikke Munkgaard Worsøe.

Rikke har de seneste 6 sæsoner været en fast del af instruktørteamet, hvor hun i 2 sæsoner har trænet Turbodrenge og 4 sæsoner trænet Pigefræs og spring. I år har Rikke derudover også taget tjansen som forældrehjælper på DGI Midtjyllands Mini Juniorhold, der træner i Lind.

Rikke er altid veloplagt og har styr på sine ting. Rikke har endvidere flere gange deltaget i vores årlige træningsweekend til Vedersø Idrætsefterskole. Rikke er meget vellidt blandt de øvrige instruktører og udviser altid overskud og energi, ligesom hun gerne bidrager med input og idéer til udvikling af gymnastikforeningen.

KLG Gymnastiks bestyrelse håber, at Rikke fortsat vil være aktiv i foreningen i mange år endnu.

Tillykke med prisen!